Begrebet dissociation

Begrebet dissociation kommer af det latinske ”dissociatio” og betyder adskillelse eller separation. Begrebet bruges indenfor forskellige fagområder. Indenfor kemi kan man tale om, at eksempelvis molekyler dissocierer til mindre partikler. Så hvad betyder dissociation indenfor psykologien? Det vil jeg beskrive i dette indlæg.

Psykologisk dissociation

Psykologisk dissociation handler om, at noget i psyken fraspaltes for en stund eller mere permanent. Man kan vælge at se psykologisk dissociation indenfor et kontinuum. I den milde ende af kontinuummet finder vi hverdagsfænomener, som fx dagdrømmerier, hvor vi – ofte for at søge beroligelse fra stress og konflikt – skaber indre fantasibilleder, som bringer os væk fra realiteten. Funktionen her er altså at lindre en indre stresstilstand. Det er sådan set den samme funktion, som gør sig gældende i både den milde ende og den mere svære ende af kontinuummet af psykologisk dissociation. Dissociationen tjener som et forsvar for psyken, så vi oplever at være i en tilstand af nogenlunde ligevægt, hvor større trusler holdes udenfor bevidstheden.

Ved en sværere grad af dissociation vil der ofte have været en tidligere udsættelse for psykiske/fysiske traumer, som personen har oplevet som svært truende mod sin eksistens. Dissociationen er en forsvarsmekanisme, som kan træde i kraft, når mennesket i farefulde situationer oplever overvældende frygt. Det vil sige, at det ”at forsvinde væk” aldrig er noget, som en person viljesmæssigt beslutter sig for, men i stedet er dissociative symptomer ufrivillige og opleves ofte generende eller ligefrem invaliderende for personen. Vi ved fra forskning, at der ses en sammenhæng mellem klinisk dissociation og udsættelse for traumer. Dette betyder naturligvis ikke, at der altid vil være tale om traumer men blot, at der kan være en sammenhæng.

Klinisk dissociation (dissociative lidelser)

I den kliniske ende af kontinuummet finder vi eksempler på dissociation, som kan være behandlingskrævende. Diagnostisk kendes lidelserne som ”dissociative tilstande”. I WHO’s internationale klassificering af sygdomme defineres dissociative lidelser således:

”tilstande som karakteriseres ved delvist eller fuldstændigt tab af den normale integration mellem erindring, identitetsbevidsthed, umiddelbare sanseoplevelser og beherskelsen af den legemlige motorik” (WHO ICD-10 1992).

Dissociative lidelser kan se ganske forskellige ud. Men de har det til fælles, at der vil være et mangelfuldt samspil mellem nogle af vores grundlæggende funktioner som fx vores hukommelse, vores evne til at sanse eller bevægeevne.

Normalvis tænker vi ikke over sådanne processer, når de bare fungerer helt problemfrit, som når minder hver dag lagrer sig i hukommelsen, eller når vi bruger vores krop. Men det kan netop være sådanne funktioner, der rammes ved en dissociativ lidelse. Vi kan på nuværende tidspunkt ikke fuldt ud forklare den komplekse neurobiologiske baggrund for dissociative symptomer som for eksempel lammelser eller kramper. På internationalt niveau er der spændende forskning i gang, hvor man prøver at blive klogere på de neurobiologiske forhold forbundet med kropslig dissociation.

Ved dissociative lidelser kan man både opleve mentale og kropslige symptomer som for eksempel:  

Mentale symptomer:

  • Uvirkelighedsfølelse, osteklokkefornemmelse, døsighed
  • Følelsesløshed – svært at mærke sine følelser
  • Problemer med at sætte ord på sine følelser
  • Depersonalisation – man oplever sig frakoblet sin egen krop, på afstand af sig selv
  • Oplevelse af at have flere forskellige identiteter, som man ufrivilligt og med ubehag bevidsthedsmæssigt glider ind og ud af
  • Derealisation – omgivelserne opleves uvirkelige, drømmeagtige
  • Amnesi eller glemsomhed – man har ikke hukommelse for specifikke situationer eller steder. Man har svært ved at huske i dagligdagen

Kropslige symptomer:

  • Sanseforstyrrelser som fx pludselig opstået døvhed, blindhed, smags-, lugte- eller føleforstyrrelser
  • Forstyrrelse i talefunktion
  • Gangforstyrrelser og lammelser
  • Besvimelser
  • Kramper

Til dig som har en dissociativ lidelse

Når du er ramt af dissociative symptomer, så vil det ofte have betydning for dit funktionsniveau og din livskvalitet i dagligdagen. Måske oplever du, at det er svært at passe dit arbejde eller uddannelse, fordi du kæmper med at holde symptomer i skak uden helt at vide, hvordan du skal gribe det an. For nogle opleves sociale sammenhænge i det hele taget udfordrende, fordi det kan være svært at forklare andre, hvordan man har det. Måske har du nogle smertefulde erfaringer med dig af ikke at blive forstået, når du har prøvet at sætte ord på din tilstand. Pårørende bliver forståeligt bekymrede ved at være vidne til symptomer. Sommetider kan pårørende også i allerbedste mening blive ved med at foreslå mere somatisk udredning, selvom du er blevet undersøgt grundigt og tilstrækkeligt i hospitalsregi. En grundig lægelig udredning med udelukkelse af andre relevante lidelser er helt nødvendig. Men det er samtidigt vigtigt at kunne slå en streg i sandet, når netop andre lidelser er blevet udelukket. Ellers risikerer du dels at bruge unødige ressourcer på mere udredning, og dels kommer du ikke i gang med en relevant behandling.

Behandling af dissociative lidelser

Når diagnosen dissociativ lidelse stilles fra lægelig side, må der samtidigt tages stilling til, hvor lidelsen bedst behandles. De sværeste tilstande bør behandles i tværfagligt hospitalsregi, hvor personen både kan modtage specialiseret psykolog- og fysioterapeutindsats. De lettere og moderate tilstande bør også behandles af specialiserede psykologer og/eller fysioterapeuter. Hvis du går i behandling for dissociative symptomer hos mig, vil jeg i nogle tilfælde anbefale et parallelt forløb hos fysioterapeut, hvis jeg vurderer, at der kan være behov for en fysioterapeutisk genoptræning.

Idet den dissociative lidelse kendetegnes ved en manglende integration mellem dele af personens psyke, vil den psykologiske behandling bestå i at arbejde med at øge integrationen mellem de fraspaltede dele. Det er ofte et arbejde, som består i at nuancere ens følelsesrepertoire, da nogle følelsesmæssige dele kan virke ”utilgængelige” for personen. 

I min behandling af dissociation arbejder jeg flersporet på den måde, at jeg er undersøgende i forhold til at hjælpe den enkelte person til en forståelse af dissociationens følelsesmæssige funktion for ham/hende. Samtidigt med dette arbejdes med strategier til at håndtere følelsesmæssigt og kropsligt stress. Personen vil lære teknikker til beroligelse og til at forbinde sig til nuet i stedet for at dissociere. Det er min erfaring, at mange på sigt ofte vil opnå en reduktion af symptomerne og en bedre trivsel.